Hardcoremodernismen opdateret (DK)

Pladeselskabet Tzadik har som en del af deres Composer Series udsendt denne portræt-cd med seks værker af den norske komponist Maja Solveig Kjelstrup Ratkje: tre ensembleværker og tre værker af mere elektronisk tilsnit, dog med medvirken af akustiske instrumenter. Værkerne er skrevet mellem 1997 og 2005, og med så stort et tidsspænd og så stor en variation i besætninger kunne man forvente en noget uhomogen oplevelse, men musikalsk set er det en meget sammenhængende cd. Udvalget og rækkefølgen på cd’en er arrangeret sådan, at det danner en slags musikalsk forløb i sig selv: Som pladen skrider frem, bevæger værkerne sig fra det sammenbidt intense henimod det mere blomstrende og generøse, og overgangene mellem dem er ofte så sømløse, at der i hvert fald for mit vedkommende gik et øjeblik, inden jeg opdagede dem.

Jeg har hørt de fleste af værkerne før, men på denne cd kommer de til deres fulde ret, spillet af fremragende musikere og overlegent produceret. Kontrasten mellem de elektroniske og de akustiske værkers lyd er måske lidt grel, men det er nok svært at undgå, når man både skal yde et intimt elektronikastykke og et stort ensembleværk retfærdighed.

Alle værkerne er fremragende. Det er heftig musik, fuld af dramatiske kontraster og meget aktiv. Den udfolder sig i blændende instrumenterede, rigt udformede musikalske forløb, der ikke lægger fingrene imellem hvad angår skarpe kanter og saftige klangvirkninger.

Der er i det hele taget noget opløftende upoleret over musikken. Selvom den lyder godt, lefler den ikke for ørerne, hvilket bliver sat på plads én gang for alle med cd’ens første og nyeste værk: ØX for saxofon og elektronik fokuserer i det meste af sine små ti minutters spilletid på én nådesløst hvinende, højfrekvent tone, omkring hvilken der udformes et raffineret forløb af knitren, stærkt forvrængede udbrud og – som kontrast – skyggeagtige klange. Det ældste værk, SINUS SEDUCTION (MOODS TWO), ligeledes for saxofon og elektronik, er nært beslægtet med ØX, men mere blomstrende og generøst udformet.

Ratkjes musik har meget til fælles med Xenakis´: Udover at være fræsende intens har den også den samme ubesværede sammensathed af meget forskelligartede elementer – enkelhed, kompleksitet, melodiøsitet, støj – som altid bliver holdt stærkt fokuseret af ét eller andet styrende princip: en fokustone, en modalitet eller en klart disponeret dramatisk form. I det hele taget er det tydeligt, at Ratkjes udgangspunkt er hardcore-modernismen, men musikken er ikke det mindste gammelmodernistisk af den grund: Det er netop et udgangspunkt, som musikken helhjertet vedkender sig for derefter frit at kunne bevæge sig videre.

Den smukke WINTERGARTEN for stemme og synthesizer minder med sin brug af overtonesang og tysk recitation så meget om Stockhausens STIMMUNG, at det næsten må være gjort med vilje. Stykket munder dog overraskende og elegant ud i en vuggeviseagtig afslutning.

Gambekvartetten RIVER MOUTH ECHOES er med sine næsten 20 minutter cd’ens længste og kompositorisk set mest udfoldede værk. Den knivskarpe produktion gør, at man har rig lejlighed til at konstatere, hvor fremragende gambernes slanke og præcise lyd egner sig til det fortættede og kontrastfyldte satsarbejde, der gennemsyrer værket. Instrumenternes muligheder bliver suverænt udnyttet i et forløb, der efter lang tids vekslen mellem stærkt animerede og næsten statiske passager samler sig i en stor afsluttende koral.

ESSENTIAL EXTENSIONS og WAVES IIB er begge eksempler på powerfuld og medrivende ensemblemusik.

Ratkje hører til sin generations betydeligste komponister, og denne cd er en fortræffelig præsentation af hendes musik.”

(Jexper Holmen)

This entry was posted in River Mouth Echoes. Bookmark the permalink.

Comments are closed.