At spille på hele følelsesregistret (DK)

Geiger 20. oktober 2011:

- et interview med Maja Ratkje

Alle har en stemme. Men at udnytte stemmen som et nærværende og intimiderende instrument kræver, at man løfter den udover sit eget kropslige udgangspunkt, fortæller den norske ekstremvokalist og elektroniske musiker Maja Ratkje. Fredag står hun under kuplen i Marmorkirken i København, hvor hun vil afsøge stemmens yderste afkroge.

Klangene tilføjes lag for lag, og det lyder ikke som noget, man har hørt komme ud af et menneskes mund før. Et heftigt spænd, hvor en dyb knurren forenes med en dyster klagesang udført af et fløjlsblødt munkekor, der langsomt forvandler sig til et støjinferno af skærende skrig.

Bag disse klange står den norske komponist og ekstremvokalist Maja Solveig Kjelstrup Ratkje, der er ekspert i at forme sin stemme i usandsynlige strukturer, der sprænger den menneskelige erfaringsramme. Hvis man har haft sit øre inden for den mere eksperimenterende musik de senere par år, har hendes navn været umuligt at undgå. Hendes musik har infiltreret en udefinerbar international scene, hvor lyttere fra så forskellige musikalske miljøer som støjmusik, impro, elektronisk musik og den hårde klassiske avantgarde mødes. Hendes originale teknik har ledt til, at hun har optrådt side om side med ikoniske navne som Stephen O’Malley fra Sunn O))) samt den elektroniske improvisatør Ikue Mori – og nu på fredag står hun endelig i København, når hun sammen med bl.a. avantgarde-operasangeren Diamanda Galás fylder Marmorkirken med bud på en helt ny, radikal stemmekunst.

Instrumentet, alle spiller på

Ratkjes baggrund er i klassisk komposition. Men hendes musikalske udtryk stemmer på ingen måder overens med det herskende, forvrængede billede, der udstiller nutidens klassiske komponister som dyrkere af verdensfjerne og for længst uddøde udtryk. Hendes musik bygger på noget så særegent og samtidig så såre simpelt som fysisk og menneskeligt nærvær.

I hendes musik udnytter hun samspillet mellem sin egen stemme og avanceret, hjemmebygget elektronik og specialdesignede softwareprogrammer. Resultatet er et vokaludtryk, der ligger langt fra den klassiske skønsang:

”Jeg opdagede tidligt, at jeg havde en meget fleksibel stemme. Men det var en fordrejet fleksibilitet, da jeg jo på ingen måder ville være i stand til at synge en arie, hvis nogen bad mig om det. Det ville bare komme til at lyde som en parodi,” fortæller Ratkje.

Den elektroniske modstemme

En måde at opveje stemmens iboende klichéer har Ratkje fundet i samspillet med en række elektroniske virkemidler, der tæller alt fra simpel sampling til specialdesignet software:

”Gennem elektronikken er jeg nået frem til en modstemme, et orkester, som giver mig et større råderum. Jeg kan komme meget længere, springe ud over min egen krops begrænsninger og skabe flere lag.”

Da Ratkje i slutningen af 1990′erne begyndte at lege med elektronisk genererede lyde, var det en musikalsk åbenbaring for hende. Her fandt hun mulighed for at udnytte stemmen som en strukturel lyd på lige plan med andre lyde.

”I starten var jeg meget optaget af ekstreme teknikker, og den elektroniske manipulation gav mig mulighed for at finde lyde, som var ren tekstur. Men efterhånden fandt jeg mod til at inddrage melodiske elementer og genkendelige klange. Dermed opstod muligheden for at blotte stemmen som en lyd, der på én og samme tid kan optræde som en både smuk og grim lyd, en genkendelig og en fremmed lyd.”

Ved at bruge stemmen i samspil med elektronik fandt Ratkje frem til en måde at skabe en direkte forbindelse mellem hendes elskede maskiner og hendes egen krop:

”Det var selvklart meget fristende at blive siddende inde i studiet. Men i opførelsesøjeblikket er der brug for en menneskelig tilstedeværelse,” understreger Ratkje.

”Når jeg optræder, kan jeg ikke bare side med en laptop. Det bliver for småt. Jeg skal have en fysisk forbindelse til de lyde, der kommer ud. Ved at bruge controllere, samplere og diverse effekter kan jeg skabe et naturligt kredsløb, der starter som en tanke i min hjerne, som strømmer gennem mit nervesystem for til sidst at lande i de yderste ender af min krop, der fyrer lyden ud gennem hudens filter.”

Den patetiske stemme

I Ratkjes univers er den direkte kommunikation med publikum et vigtigt redskab, som hun ikke er bange for at udstille. Også selvom inddragelsen af stemmens uundgåelige nærvær konstant svæver på en svær balancegang:

”Hvis man vil udnytte stemmens kvaliteter, er det vigtigt, at man ved hvad man gør. I elektronisk musik kan stemmen meget hurtig blive patetisk, fordi den ikke længere nødvendigvis bare refererer til sangerens rolle, men til hele mennesket som sådan. Stemmen som ren lyd indeholder derfor den fare i sig, at den hurtigt kan ende med at være en parodi på sig selv.”

Hvis stemmen skal indgå på lige plan med andre lydelementer, er det for Maja Ratkje derfor vigtig at den doseres i de helt rigtige mængder:

”Når man inddrager stemmen som et lydelement, der skal optræde på lige plan med andre lydkilder, skal man kunne fornemme, hvornår man skal trække sig tilbage. Det er et svært instrument at styre, da det tager så uendeligt meget opmærksomhed ud af resten af lydbilledet. Det skyldes, at stemmen er indrettet til at henvende sig til vores vores instinkter. Men hvis man formår at udnytte stemmens tvetydige budskaber, har man rent faktisk også muligheden for at bruge hele følelsesregistret i en enkel frase.”

Sandra Boss
This entry was posted in Interviews in Norwegian, Danish, Swedish, on Maja in Norwegian, Danish, Swedish. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>