SPUNK, Syklub fra Helvede og Fe-mail. Det er nogle af de orkestre som den norske poweralf Maja Ratkje har sat i søen. Hun er komponist med højeste karakter, stemmekunstner og én af de mest interessante nulevende kunstnere i Norge.
Maja S.K. Ratkje brager igennem på denne nye cd! Fra første tone, er det et utrolig spændende og fængende lydunivers hun fremkomponerer. Man bliver fanget ind fra starten, og man har lyst til at høre meget mere. Lydene er spændende og musikken har fremdrift.
Lydene er for så vidt velkendte, men det opdager man først efter at have lyttet et par gange. Måske fordi Maja Ratkje bruger lydene utraditionelt, og måske fordi hun udtrykker sig radikalt anderledes som komponist, end man er vant til. Musikken har sin helt egen særlige, og meget inciterende spænding.
Et lille lækkert riff
Titelnummeret River Mouth Echoes fremtryller en vibrerende og kriblende, elektronisk naturstemning. Der er noget ‘missen med øjnene mod midnatssolen, mens myggene summer i birketræerne’ over det. Og samtidig er det friskt og nyt, og fængende!
Værket starter med et lille lækkert riff, der med det samme bider sig fast. Man sidder bare og venter på, at temaet skal komme igen. Det kommer også igen, men først et godt stykke inde i musikken.
Der er mange små fine pauser i musikken – pauser, der sidder lige i skabet, rent timingsmæssigt. Det er med til at give musikken en levende og fortællende karakter, og det skaber en fremdrift, som man også mærker i de passager, hvor der ellers ikke sker så meget nyt i musikken.
En særlig flot lydbehandling
Det er i det hele taget et gennemgående træk ved Maja Ratkjes musik. Hun har virkelig evnen til at fastholde og bevæge, og selv i de mest stille passager skaber hun en musikalsk spænding, der gør, at man som lytter sidder klistret til højttalerne. Man er helt oppe på dupperne, og ivrig efter at høre, hvordan de næste sekunder forløber.
Udover at musikken i sig selv er spændende, er der også en rigtig flot lydbehandling på cd’en. Musikerne spiller fantastisk, men der er også et særligt, sjældent nærvær i optagelsen. Celloen som starter nummeret, klinger fx meget smukt, meget nærværende og levende.
Fremdrift og spænding
Nogle af de samme ting gør sig gældende i de andre numre på cd’en. Det samme nærvær, intensiteten og den musikalske spænding. Fx i stykket Øx, der starter med en hyletone og noget computerknas. Det udvikler sig til en skønsom blanding af akustiske instrumenter og en serie mere eller mindre forvrængede computerskabte lyde. Der er lidt ‘besøg hos tandlægen’ over noget af det, men det er med en god nerve, der gør det svært at slippe, selvom musikken ‘kradser’ lidt.
Waves IIB har gonger og slagtøj, dybe toner i klaveret og faldende glissader i nogle af de andre instrumenter. Musikken er mere dramatisk end i de andre stykker, men stadig med det samme drive, den samme fremdrift og den samme spænding.
(Max Fage-Pedersen)